Har du fundet den perfekte brudekjole til din perfekte dag? Et bryllup er noget, som mange går og planlægger hele deres liv, og derfor kan det være svært for mange kvinder at finde den helt rigtige kjole til den store dag. Der er mange faktorer, der spiller ind, såsom model, snit, detaljer og den specifikke farve. Dertil kommer prisen. Det kan være en dyr fornøjelse at købe den helt rigtig brudekjole, og den skal jo kun bæres den ene dag. På den anden side er det en meget stor dag i en kvindes liv, og derfor bør du ikke gå på kompromis, når du skal vælge din brudekjole.
Hvilken form for brudekjole skal du vælge?
Måske har du allerede en ide om, hvordan de brudekjole skal se ud. Hvis ikke skal du ikke fortvivle. Der er mange slags brudkjoler i alle former og størrelser at vælge imellem, og du skal nok kunne finde en, som passer til dine ønsker.
Grundlæggende kan man dele brudekjoler på i fire basis modeller. Den første er den, som kaldes ballerina eller bal kjolen. Det er en klassisk, romantisk og eventyrlig brudekjole, som passer til det helt store drømmebryllup. Dette snit er især godt til dig, hvis du har en smal talje, og den skjuler lår og bagdel.
Den anden model er column kjolen. Det er en græsk inspireret brudekjole med en faconsyet overdel. Skørtet er for det meste meget enkelt og fremhæver hofte, mave, lår og baller.
Den tredje model er empire kjolen. Denne brudekjole har en syning lige under barmen og er desuden kendetegnet ved mange små fine detaljer. Empire kjoler er meget smukke og elegante, men også meget simple, hvis du ikke er ude efter en stor, prangende kjole.
Den sidste model kaldes populært havfrue modellen på grund af sin time glas facon. Denne slags brudekjole bærer præg af den klassiske Hollywood stil, herunder Marilyn Monroe. Den kan være svær at bevæge sig rundt i og sidde i, så husk at prøv begge disse ting, før du køber den.
Farven kan også godt spille en stor rolle. De fleste vælger en brudekjole i en hel, ren hvid farve, men der er også mange, som foretrækker en råhvid kjole. Uanset hvilken brudekjole, du umiddelbart synes bedst om, kan det være en god ide at prøve alle slags modeller, før du tager dit endelige valg. Det kan være, du bliver overrasket.
Prisen for den perfekte brudekjole
Som tidligere nævnt kan drømmekjolen godt komme til at koste mange penge. Et bryllup er i forvejen dyrt, så hvis du kan undgå at betale alt for meget for din brudekjole, skal du selvfølgelig bestræbe dig på dette. Du kan enten vælge at købe en ny brudekjole, købe en brugt brudekjole eller leje en brudekjole. Det dyreste er naturligvis at købe en ny. Der kan du godt regne med at skulle af med mindst 5000-8000 kr. – og det er i den billige ende. At købe brudekjolen brugt er som oftest noget billigere, men her skal du huske på, at kjolen skal tilpasses og syes til, så prisen kan godt begynde at løbe op. Det billigste alternativt er at leje brudekjolen. Denne mulighed er der mange, som ikke synes om, da de er nødt til at levere kjolen tilbage efter brylluppet, og mange kvinder kan godt lide tanken om, at deres børn kan arve kjolen fra hendes bryllup. Hvis du gerne vil beholde din kjole efter brylluppet, skal du naturligvis købe den. Men hvis det ikke betyder så meget for dig, så tilrådes det, at du lejer en brudekjole. På denne måde sparer du rigtig mange penge samtidig med, at du kan få den brudekjole, som du altid har drømt om.