Grupperejser er billige

Der er to store fordele ved grupperejser. Den første er prisen, som ofte kan presses rimeligt langt ned, når man rejser i en gruppe. Det handler selvsagt om mængderabat fra rejsebureauets side (og fra hoteller, busser m.v. som rejsebureauet handler med).
Den fordel er, hvis I rejser en gruppe sammen, som kender hinanden. Det er som oftest utrolig hyggeligt og man kan næsten altid finde nogen, som har lyst til den samme aktivitet – som én selv.
Hvis man er en børnefamilie af sted er det rart, at poderne har nogen at lege med. Grupperejser laves ofte skræddersyede til foreninger eller institutioner – som fx skoler eller sportsklubber med specifikke behov.
Grupperejser kategoriseres ofte som rejser for over ti deltagere, men definitionen er lidt forskellig fra bureau til bureau.

Grupperejsen på ski

Det er populært at tage på skirejser i store grupper. Det har den indlysende årsag, at man altid har nogen at stå på ski med, uanset om niveauet er meget forskelligt mellem skiferiens forskellige deltagere. Mange familier tager desuden af sted sammen, fordi børnene så har nogen at løbe og lege med – og fædrene kan evt. tage ud på lidt mere udfordrende pister, end mødrene har lyst til.
Det er i øvrigt blevet en stor industri at sende gymnasier på store skiture. De største gymnasier kan samle over 300 elever til skituren, og udover at være en stor industri er det sandelig også en tur, som mange af deltagerne husker resten af livet. Samtidig med, at de jo har fået en relativt billig billet. Ved skituren får man ekstra rabat, fordi rejsebureauet er i stand til at skaffe store rabatter ved køb af liftkort, når guiden går ned og bestiller 300 stk. Det samme gør sig gældende ved ski-udlejningen, og det er som oftest en rabat, som rejsebureauet deler med deres kunder.
Som andre grupperejser bliver skiferien ofte skræddersyet. Og rejsebureauerne gør meget ud af at finde ud af hvilke behov, I har (så de kan få kunder). Nogle gæster ønsker fx at have de mere sociale elementer i fokus, mens andre ønsker at kombinere det faglige med det sociale.
Desuden er det en mulighed at tage med firmaet på en teambuilding grupperejse på ski, evt. med et overlevelses-element. Den slags grupperejser kombinerer udfordringer på ski med andre opgaver til gruppen.
Det kan selvfølgelig være et problem at vælge en destination, når man er en stor gruppe med mange deltagere. Her kan man evt. lave en simpel afstemning, hvis man er uenig. Eller man kan lade nogle enkelte bestemme – med risiko for, at det fører til splid i gruppen. Man kan også lade priserne bestemme, siden rejsebureauerne ofte har grupperejser på tilbud, hvis man er villig til at tage til en bestemt destination (hvor de har et tomt hotel, eller lignende).
Desuden er det vigtigt at huske, at grupperejsen næsten altid indebærer guideservice. Det er rart at have, når det praktiske skal ordnes i et fremmed land, hvor man måske ikke magter sproget. Dette element sikrer tryghed og sikkerhed på rejsen.

Studieturen

En billig og populær grupperejse er studieturen. Det kan både være for gymnasier, universiteter – eller grupperejsen for arbejdspladser. Fx praktikanter, men også ældre medarbejdere på efteruddannelse tager på studietur. Dette er en god forretning for rejsebureauerne, og der er mange bureauer om buddet. Og gode priser at finde.
Studieturen er som oftest en fantastisk kombination af det faglige og det sociale, hvor man lærer sine kolleger – eller sine studiekammerater – at kende på en ny måde.

Ulemper ved grupperejser

Den store ulempe ved grupperejser er i de tilfælde, hvor du ikke vælger rejsekammeraterne. En grupperejse kan – som nævnt i indledningen – sagtens være en tur med en gruppe venner og bekendte.
Men det er også ofte en tur, hvor man ikke selv vælger sine rejsepartnere. I hvert fald ikke dem alle sammen. Og ens tolerance overfor andre mennesker falder hurtigt i takt med rejsetiden. Hvis turen varer et par dage, går det nok. Men allerede en uge er meget – for slet ikke at tale om de længere ture. Vær opmærksom på dette aspekt! Og sørg gerne for en ”plan B”, som du kan benytte, hvis det går galt. Det er ikke rart at være tvangsindlagt til at være sammen med mennesker, som man ikke kan lide. Og som måske endda går en på nerverne. I den forbindelse er det vigtigt at finde ud af rejsearrangørens politik i forhold til fx rygning.
Men hvis man har en plan b – og fx kan gå solo, eller lukke sig inde i sin egen hytte – ja, så går det som regel fint med grupperejsen. Og de er i hvert tilfælde populære. Man lærer måske også selv at vise lidt mere tålmodighed, og det kan være en adspredelse, så familien – eller kæresteparret – ikke går hinanden på nerverne. Man er jo ikke vant til at være sammen 24 timer i døgnet.

Og så er det heller ikke værre. God tur!