Skal menneskets bedste ven have god ernæring? Helt klart. Uden mad og drikker, duer helten ikke. En sund og raks og dermed pålidelig hund skal have godt hundefoder. Som hvalpe skal den have det i to mindre portioner om dagen, og senere som voksen hund skal den kun have mad enten morgen eller aften. I dit valg af hundefoder skal du for så vidt muligt gå efter de store anerkendte mærker som Eukanuba eller lignende, fordi disse typer af hundefoder giver den firbenede ven en afbalanceret ernæring, som tilfredsstiller dens behov. De store mærker af hundefoder har lavet forskellige fodertyper, der er opdelt både i forhold til hundens alder og også størrelse, og dermed race.

Godt hundefoder hænger ikke på træerne. Det gør dårligt til gengæld. Hvis du opdrager hunden med billigt hundefoder, er risikoen for at den får diverse følgesygdomme som dårlig nyre eller urinvejssygdomme større. Og samtidig kan du få overordentligt svært med at vænne vovsen fra at spise det billige stads. Derfor: Køb allerede før du henter din hvalp et godt anerkendt mærke af hundefoder, og skift kun mærke efter nøje overvejelser eller råd fra dyrlægen.

Men det skal også være sagt, at mange husråd viser, at hunden godt til tider kan tåle et æble eller en blanding med diverse pegigree som Royal Canin, Olivers og endda Frolic. Og skal du dressere eller optræne din hund, kan små kyllinge- og oksekødstykker gøre underværker. Nede hos dyrlægen får du atter gode råd i dit valg af hundefoder, fordi dette som sagt er alfaomgea for din hunds velvære – og dermed dens ”performance” overfor dig, dine børn og andre mennesker.

En formue på hundefoder?

Opskriften på godt hundefoder er enkel. Der er ikke så mange dikkedarer men en afbalanceret kost med kød, vitaminer og andre ting som hunden har brug for. Vær på vagt overfor hundefoder, der lover at være organisk, økologisk og på flere måder reklamerer lidt for meget med alt det, det ikke er. Hvis din hund ikke spiser sundt, bliver den som alle andre levende organismer inklusiv dig selv syg. En syg hund er en dårligere hund, der ikke på samme måde kan hengive sig til leg og andre ting – som eksempel at være vagthund.

Tilsætning til hundefoder

I valget af hundefoder er det også vigtigt at kontrollere din hunds afføring. Har du for hård eller for tynd afføring, kan det være tegn på, at hundefoderet ikke er af ordenlig kvalitet. Eller at din hund ganske enkelt har brug for et andet, bedre, mærke af hundefoder eller noget tilsætning i form af blandt andet kylling eller grøntsager. Nogle giver hunden tilskud af rørt pasteuriseret æggeblomme, mens andre ofte giver hunden energi med tilskud af kogte ris. Hvad enten du vælger af hundefoder til din hund, skal du altid være i kontakt med dyrlægen. Og husk at hundens første år, som hos babyer, er ekstremt vigtigt for dens velvære og fysiske helbred resten af dens levetid.

Danske producenter af hundefoder, mange mindre private, leverer gerne til døren, og du kan med fordel surfe på internettet for at finde disse mærker af hundefoder.