Skal du isolere din sokkel, ind- eller udvendig, så kræver det et minimum af kendskab til at grave den fri, forberede sokkelen og dernæst foretage isolering på den rigtige måde.
Isolering af sokkel er typisk til et kælderværelse, hvor ydervæggen af beton (sokkelen) skal behandles med vandex. Hvis du vælger at isolere indervæggen, kan du undgå at grave et net til sokkelbunden. Og samtidig ender du med en varmere indervæg. Et godt tip er at anvende 30 mm såkaldt Styrolit S150, hvilket med dens hårdhed og isoleringsevne, såkaldt isoleringværdi, er noget af det bedste på markedet. For at sætte isoleringen fast kan du med fordel bruge vand- eller spritbaserede lime, da det såkaldte fliseklæb ikke holder i længden. Du skal også lægge et pudslag på omkring 15 mm – obligatorisk for at opfylde bygningsreglementet i en såkaldt klasse 1.
Fordele ved sokkel isolering
Soklen er den nederste, bærende del af murene i en bygning. Efterisolering af soklen sker i forbindelse med efterisolering af ydervæggen. Det kan også ske i forbindelse med, at du får nedlagt dræn ved huset eller af anden grund gravet op omkring huset. Isoleringen giver mindre varmetab gennem soklen. Det medfører en lavere varmeregning og et mindre CO2-udslip. Du får samtidig varmere overflader og et bedre indeklima. Håndværkeren graver sokkel eller fundament fri i mindst 60 cm’s dybde og sætter ny isolering på. Den nye isolering på soklen er tilpasset tykkelsen af den nye isolering på ydervæggen. Bagefter fyldes op med grus eller andet drænende materiale.
Vær opmærksom på, at din have bliver gravet op langs soklen. Hvis du har nedløbsbrønde, skal de muligvis flyttes, og så kan det blive dyrt. Det kan tage omkring en uge at efterisolere soklen – aftal en tidsplan med håndværkeren. Få aftalen med håndværkeren på skrift, inden arbejdet starter. Brug Forbrugerrådets forbrugeraftale eller en af branchens forbrugeraftaler, f.eks. Håndværksrådets eller Tekniqs.
Isolering af sokkel: Tips
Andre god tips er: Videnscenter for energibesparelser i bygninger står bag udformningen af energiløsningen. Når håndværkeren har tilmeldt sig løsningen her, så bekræfter håndværkeren at bruge energiløsningen som grundlag for arbejdet. Energiløsningen indeholder en tjekliste, som håndværkeren skal bruge, når han eller hun gennemgår din bolig. Hvis du vil samle tilbud fra forskellige håndværkere, kan du gøre det på baggrund af tjeklisten. Fortæl håndværkeren, at du har set energiløsningen og firmaet på Håndværkerlisten. Når du kontakter håndværkeren for at høre om energiløsningen, så spørg, om du kan få beregnet din besparelse. Der er et beregningsskema i energiløsningen, som håndværkeren kan bruge til det.
En alternativ metode er at montere et træskellet, hvor imellem der anbringes Styrolit isolering og derefter afslutte med 13 mm gipsplade.