Jordvarme til boligen?
En effektiv og ofte lidt overset måde at opvarme på er via jorden. Du kan simpelthen hente varme op af din have, bruge den til at dække dit behov – og samtidig spare over halvdelen af din varmeregning, set i forhold til f.eks. et traditionelt oliefyr. Men hvad dælen er jordvarme egentlig?
Når man opvarmer med jordvarme, udnytter man den oplagrede, passive solenergi i jordens øverste lag. Det fungerer fint, men det er kompliceret at installere og installationen koster over 100.000 kr. Så er du advaret.
Hvordan virker jordvarme?
Selv på den koldeste vinterdag rummer jorden omkring dit hus masser af oplagret energi. Det udnytter anlægget. Et jordvarmeanlæg består dels af en slange og dels af en varmepumpe. Slangen er gravet ned i jorden, og den opsamler varmen, så at sige, for siden at sende varmen ind i dit hus. Des længere slangen er, des mere varme og energi man få ud af jorden.
Hvor meget plads skal man minimum bruge? Du skal regne med at bruge et jordareal på 1-3 kvadratmeter pr. kvadratmeter boligareal. Anlæggets varmepumpe står så i huset – og omdanner jordvarmen til den velkendte, hyggelige varme, ligesom energien kan overføres til opvarmning af vand.
Jordvarme er desuden en vedvarende og miljørigtig ressource. Men der bruges dog en mindre mængde strøm til at drive selve jordvarmeanlægget, som omdanner jordvarmen til energi. Men det er en lille mængde strøm. For hver 1 kilowatt elektricitet, du bruger i strøm, får du nemlig 3-3 ½ kilowatt varme igen.
Jordvarme er desuden miljørigtig. Hvis du bruger jordvarme til opvarmningen af din bolig, vil det samlede CO2-udslip kunne reduceres med omkring 50-75 procent i forhold til f.eks. opvarmning med oliefyr. Det er i øvrigt ligegyldigt, hvilken jordtype din have rummer. Og plante- og dyrelivet bliver heller ikke påvirket af jordvarmeslangen, der arbejder usynligt, men lige under overfladen.
Fordele og ulemper
Jordvarme er som nævnt en billig energiform. Og at der ingen vedligeholdelse af anlægget, når først slangen er i jorden tæller også på plussiden. Slangen suger i ro og mag af jordens energi (som er tilført de øverste jordlag af solen). Et jordvarmeanlæg er desuden et lukket system, dvs. der skal ikke fyldes noget på anlægget. Dog skal man rengøre filteret i pumpen én gang om året, men det må siges at være en meget begrænset aktion.
Den største ulempe er uden tvivl prisen. Det koster typisk et sted mellem 100.000 til 120.000 kr. at installere systemet, og dermed har denne opvarmningsform en af de absolut dyreste installationsomkostninger i Danmark.
Anlægget er til gengæld noget nemmere at installere i forbindelse med nybyggeri. Desuden er nedgravning af slangen pladskrævende.
Stor løbende besparelse
Den passive jordvarme – eller potentielle energi – er gratis. Men omdannelsen af jordvarmen til energi kræver lidt el til pumpen, og det koster. Dem, der har skiftet til jordvarme fra oliefyr eller fjernvarme, vil imidlertid vide, at besparelsen alligevel når over 50 procent. Trods den store etableringsudgift kan et jordvarmeanlæg derfor ofte tjene sig selv ind på under 10 år.
Man bør dog forhøre sig hos en ekspert, der kan fortælle om omfanget af den løbende besparelse. En mulighed er i øvrigt at gå ind på Danfoss’ hjemmeside. Den kan hjælpe med at beregne, hvor meget man kan spare ved at skifte til jordvarme.
3 grunde til IKKE at vælge jordvarme
Du har fjernvarme. I så fald kan det sjældent svare sig at skifte, og sandsynligvis har du også tilslutningsforpligtelse.
Du har ikke ret meget have – eller ønsker ikke, at havens plæne bliver gravet op. Hvis du alligevel gerne vil have miljørigtig energi, så overvej andre teknologier som solvarmeanlæg, pillefyr eller biobrændsel.
Dit hus er dårligt isoleret. I så fald er jordvarmen alligevel effektiv, men din første investering i energibesparelse bør gå til en bedre isolering, via en såkaldt efterisolering. Det vil nemlig betyde, at man kan nøjes med et mindre anlæg – og du opnår lavere anlægsudgifter.
Vælg den rigtige pumpe
Når du har besluttet dig for at foretage den store investering, som et anlæg af denne type nu engang er, bør du utvivlsomt vælge en af de varmepumper, som Teknologisk Institut har godkendt. Det er første skridt. Og på Energistyrelsens hjemmeside kan du se, hvilke vi snakker om.
Varmepumperne skal leve op til en række grundlæggende kvalitetskrav, og de skal især være velegnede til det kolde og fugtige danske klima. Hvis de er dét, giver det dig en fornuftig tryghed, men husk, at der også er varmepumper af mere tvivlsom kvalitet på markedet.
En anden vigtig faktor i bedømmelsen af pumperne er deres såkaldte normeffektivitet. Det er et tal for, hvor energibesparende de i praksis er.
Tal med en fagmand, undersøg markedet og god jagt!