Vi kender alle de gamle reklamer for at ”din kat ville vælge Whiskas”. Men faktisk burde katten ikke få lov at vælge selv, for hvis den fik lov, ville den som hovedparten af os mennesker vælge ting, der på den lange bane ville gøre den bollefed. Og en tyk kat er en usund og doven kat, der tilmed kan få gevaldige følgesygdomme med urinvejene, nyrene og ikke mindst tarmsystemet. Sidstnævnte taget i betragtning, at mange huskatte har kattebakker burde være nok til, at du i dit valg kattefoder strammer dig an. Ellers kan dit hjem komme til at stinke!
Kattefoder er godt, hvis din kats afføring ikke er for hårdt eller for tyndt. Hvis din kat lige pludselig begynder at kradse møblerne ekstra meget, eller på anden måde får unormal opførsel, kan det være tegn på, at dit valg eller måske skift af kattefoder skal op til overvejelse.
En rolig kat er en kat, der får den rigtige ernæring.
En kat skal til forskel fra en hund helst have kattefoderet to gange om dagen, morgen og aften. Så kan du slappe af og være mindre på spil natten igennem, hvor familien eller du sover, mens dens natur som kattedyr jo er at gå på jagt, når solen er gået ned. Og denne ”jagt” kan hurtigt blive irriterende, hvis kattefoderet gør den ekstra aktiv eller på anden måde forstyrrer dens ernæring.
Tørfoder, dåsefoder, hjemmelavet
De store producenter af kattefoder er oftest også de mest anerkendte. Her taler vi om Eukanuba og Royal Canin. Whiskas er et alternativ til at blande lidt op med tørfoder. Rå fisk er ofte en dårlig ide, da din kat kan få diverse maveproblemer, hvis fisken er dårlig eller på anden måde indeholder utilberedte stoffer, som missekattens maven ikke kan tåle. Kattefoder er en jungle. I supermarkedet er der et utal af mærker af kattefoder, og i medierne er der det samme med test af billigt vs dyrt kattefoder. Resultaterne er ofte svære at bedømme i forhold til, om der er kommercielle interesser på spil. Ofte konkluderer disse test, at et par udvalgte af de billige poser med kattefoder er lige så gode, eller dårlige, som de mere eksklusive mærker. Eneste måde at finde ud af, om din kats kattefoder gør den godt, er at studere din kat over en kortere periode på måske to måneder med en ny type af kattefoder. Er den, eller bliver den eller bliver den ikke, sky eller aggressiv, ja så kan der være noget på færde i dens madskål. Undgår den konsekvent dens kattebakke og gør sin besørgelse andre og måske mere ubekvemme steder, så kan der være noget galt med foderet eller noget helt andet. Du bør altid søge dyrlæge, hvis du mener, at der er noget galt med katten.
Kattefoder for kræsne katte
Du skal vide, at når din kat får tørfoder, der er at foretrække, så renser den samtidig sine tænder for madrester og tandsten. I løbet af de første 8-10 uger af en kats liv, lever den af modermælk. Derefter skiftes der til kattefoder, og her er der mange mærker og flere typer at vælge imellem. Nogle foretrækker at give deres kat dåsemad, andre giver katten tørfoder. Du kan også vælge at lave din egen kattemad, men her skal du være opmærksom på, at din hjemmelavede katte mad, muligvis ikke har de samme næringsstoffer og vitaminer, som katten har brug for, og som der normalt er i færdiglavet foder. Og det kan i værste tilfælde give fejlernæring af katten.
Et godt fuldfoder giver din kat optimale mulighed for at holde sig sund og rask, og det er også med til at give katten en blød og pæn pels.