Historisk kroophold

Et kroophold er et stævnemøde med historien. Intet mindre. En kro er et ekko fra en svunden dansk tid, og enhver gammel kro (de er nemlig stort set alle sammen gamle) har en speciel historie. Ofte med en del dramatik under flere hundrede års levetid. Men også med mange, lange stille perioder, hvor kroen ganske enkelt fungerede som billigt hotel på landevejen. I dag kan du roligt regne med, at du får mulighed for at slappe helt af under et kroophold. Det er hyggeligt, afslappende og populært
Mere konkret var – og er – en kro et lille værtshus, med plads til overnatning. I gamle dage serverede den lokale kro egnens retter, men i dag serverer de fleste kroer klassiske danske retter. Altså frikadeller, flæskesteg, smørrebrød, osv. Det helt lokale islæt er typisk forsvundet og erstattet af det nationale – danske – islæt.
Danmark rummer en lang række gamle kroer, som ligger strategisk placeret rundt i landet, langs de gamle landeveje. I gamle dage fungerede kroerne som herberg for rejsende, som måtte have et sted at overnatte. Kroen kunne få titlen ”kongeligt privilegeret kro”, hvilket, som navnet antyder, gav kroen særlige privileger – særligt i forhold til at udskænke spiritus.

Vinder på charmen

I dag fungerer de fleste kroer (stadig) som hoteller og restauranter med dansk mad. Mange kroer er desuden meget moderne, selvom bygningerne oprindeligt er opført for flere hundrede år siden.
Med den ovenfor skitserede historie in mente er det klart, at et kroophold ofte vinder på charmen. At bo på en kro er noget helt andet end at bo på et moderne – sterilt – hotel, og dette gør et krophold ideelt som romantisk ferie. De fleste kroer er naturligvis restaurerede og topmoderne på trods af deres slidte image. Og man skal ikke være bange for, om komforten måske også er som i 1800-tallet. Inventaret er moderne.
Man kan i øvrigt sagtens tage ungerne med på kroophold. Mange kroer har både legepladser og nye swimmingpools i tilbygninger, så der er noget for hele familien.

Naturskønne kroophold

Siden de skulle ligge på landevejen som strategiske herberger for rejsende, var – og er – de danske kroer som oftest beliggende i naturskønne omgivelser, i nærheden af de gamle landeveje.
Kroopholdet kan derfor udover en masse charme og hygge tilbyde gæsterne en overvældende mængder af frisk luft samt smukke naturoplevelser. Indenfor er der typisk lavthængende lofter og indretningen er præget af træmøbler, mens gulvene er skæve. Hver kro har sin egen lille historie, som ofte går rigtig mange år tilbage i tiden. Og enhver kro med respekt for sig selv rummer også et sagn eller to, om fx dengang kong et-eller-andet gjorde et-eller-andet på kroen. Eller på vej til kroen.
Et kroophold er imidlertid først og fremmest ensbetydende med ferie og afslapning. Historien er bare en bagvedliggende effekt, som er med til at forøge den følelse af harmoni, som et kroophold gerne skulle give gæsterne.
Danskerne tager på kroferie i vores sommerferie, vinterferie – og især for en weekend. Et traditionelt kroophold – eller en kroferie om man vil – er en overnatning eller to med dertil hørende spisning på en af de mange smukke kroer, som ligger spredt over hele Danmark.

Kroophold er romantisk

Som svagt antydet ovenfor kan et kroophold være romantisk. Og romantikken er ikke kun noget, der opstår mellem to mennesker, nej, det kan også være den nationalromantiske fornemmelse, som et kroophold kan give (uden at dette på nogen måde skal tolkes politisk).
Men vi skal altså hele 500 år tilbage for at finde årsagen til kroernes store kulturelle betydning i Danmark. I 1521 udstedte Christian II nemlig en forordning som påbød, at der for hver 2 mil farbar vej på Sjælland (dvs. 14 km fra en by) skulle opføres en kro. Det var et tiltag møntet på at knytte Danmark sammen, via en strategisk perlerække af kroer, så kongens mænd nemmere kunne ride rundt i landet. Og indkræve skatter m.v.
Eksempelvis kan Roskilde Kro spores tilbage til denne forordning af Christian II. Vejen mellem Roskilde og København var – som mange andre veje dengang – meget dårlig, og dermed var det svært at komme hurtigt rundt i landet. Der var brug for at gøre holdt under tålelige forhold. Kroerne blomstrede siden som hotel-forretninger. Og det gør de stadig.

Priser på kroophold

Danske kroer er kendt for charme og idyl og derfor vælger mange mennesker at tage på en kroferie i Danmark. Markedet er stort, og prisklasserne er mange. Du kan relativt nemt blive indlogeret på en kro med fuld forplejning til billige penge. Se efter kroophold eller kroferie på nettet og vælg netop dit geografiske mål, din stil, din prisklasse – og dit kroophold.
På nettet findes et bredt udvalg af kroophold. Og husk, at kropholdet især er velegnet til børnefamilier og par. Priserne ligger typisk på omkring 600 kr. for en enkelt overnatning i et dobbeltværelse – og opefter.

God kroferie!