Vi taler her om deciderede Einstein-huse. Om huse som lavenergi- og passivhuse, der bruger betydeligt mindre energi end traditionelle enfamiliehuse. Det er ikke den store science fiction. Lavenergihuset bygges bare på en måde, så de for al evighed er energivenlige og giver ejerne en betydelig lavere varmeregning år ud og år ind.
Lavenergihuse og passivhuse er to typer huse, der har det til fælles, at de bruger mindre energi, end bygningsreglementet stiller som krav til det maksimale energiforbrug i huse. Lavenergihuset dækker i virkeligheden over to koncepter. Lavenergi fra klasse 1, der maksimalt bruger halvt så meget energi (primært i opvarmning) som et almindeligt enfamiliehus. Klasse 2 som maksimalt bruger ¾ af energiopvarmningen for et enfamiliehus. Dertil kommer et tysk koncept, passivhuset, der er langt det mindst energiforbrugende og bruger ubetydelige energimængder for at blive opvarmet.
Kort fortalt er der i Danmark regler for, hvor meget et enfamiliehus må bruge i årlig energi på at blive opvarmet. Dette tal kaldes energirammen. Et lavenergihus er bygget med bedre materialer, mere isolering såsom traditionel isolering men også tykkere (termo)ruder. Samtidig er dets ventilation med såkaldt varmegenvinding, så varmen ikke går tabt ved udluftning.
Overvej et lavenergihus
Byggeprisen for et lavenergihus er i Danmark efterhånden helt nede i nærheden af et almindeligt hus. Siden 1990erne men særligt efter årtusindeskiftet har danske entreprenører taget retningslinjerne for lavenergihuse til sigi byggefasen, så flere huse i dag nyder godt af en mærkbar lavere varmeregning. Du kan ret let få kommunal tilladelse til at bygge et lavenergihus, eller endda få dit eksisterende klassificeret som klasse 1 eller klasse 2.
I dag er lavenergihuse så effektive, at du selv om vinteren kan nøjes med at varme op via jordvarme, solvarme eller endda en varmepumpe. Med andre ord er du ikke forpligtet til at tilslutte dig den lokale energiforsyning. Du skal bare søge om dispensation hos kommunen. Denne dispenstion får du ret let ved at leve op til få og enkle periodevis ”syn” på dit hus. Med andre ord er du med et lavenergihus ”home safe” for livstid, fordi disse huse med den globale opvarmning vitterligt er fremtiden på mange måder. Det forventes at Danmark og sikkert andre EU-lande i løbet af få år gør det obligatorisk at følge retningslinjerne for lavenergihuse i nybggeri.
Fordelene indlysende
Overvejer du at bygge eller bor du måske allerede i et potentielt lavenergihus, vil du hurtigt forstå, at disse hustyper er fremtiden. Varmeregning er meget lavere, huset forbrænder dermed ikke meget CO2 og du får et kontrolleret indeklima, da ventilationssystemet selv klarer udluftningen. Dog skal det bemærkes, at visse ejere af lavenergihuse har ytret, at huset ganske enkelt er ”for tæt” og at de føler, at husets ikke bliver luftet ordentligt ud. At der med andre ord ikke er frisk luft nok. Men dette er et mindre, mentalt, problem, som du hurtigt glemmer i forhold til fordelene ikke mindst når varmeregningen dumper ind med færre 0´er på. Et lavenergihus er en livsinvestering og et statement i forhold en livsstil, som du med sikkerhed vil blive gladere og gladere for gennem årene. Du kan sikkert også, udover de markant lavere varmeregninger, nyde godt af andre fordele over årene som diverse miljøtiltag og støtte- eller dispensationsordninger, der letter din privatøkonomi endnu mere. Lavenergihuse er som regel også bygget med mere ”sunde” materialer, så indeklimaet giver mindre grobund for allergier med mere.
#1 by Bertel Bolt-Jørgensen on 4. februar 2011 - 08:12
Citer
Erhvervsforeningen Passivhus Nordvests hjemmeside giver også inspiration til lavenergibyggeri.