Mamma betyder bryst på latin. Og deraf kommer navnet ”mammografi”. Det er et udtryk for en brystundersøgelse, der typisk har til formål at scanne for brystkræft. Mere præcist er det en speciel røntgenundersøgelse af brystet, hvor der kun bruges en ganske lille strålemængde.
I lighed med andre former for røntgenoptagelse – kan man også ved mammografi af brystet afsløre kræft på et meget tidligt stadie. Og dermed har man en langt større chance for at helbrede patienten.
Risici ved mammografi?
Siden et mammografi er en slags røntgenbillede er der pr. definition risici forbundet ved denne type undersøgelse. Imidlertid er det en meget lille risiko, siden strålingsdosen er nedsat betragteligt gennem årene.
Men den udgør altså stadig en – lille – potentiel risiko. Man klan sige, at starter man med at give kvinder i 50-årsalderen årlig mammografi, vil ca. én kvinde ud af 500 i 65-årsalderen have udviklet en dødelig ”mammografi-udløst” brystkræft.
Imidlertid vil mammmografien samtidig have reddet en del liv – for den ene kvinde, som er så uheldig at få brystkræft af en undersøgelse designet til at redde hende fra en dødelig sygdom. En gruppe kvinder er dog genetisk disponeret, fordi deres krop ikke reparerer skader som følge af røntgenstråling. De er i endnu højere grad udsat. Derudover følger en forøget risiko ved et dårligt kalibreret røntgenapparatur – og ved forkert betjening.
Et uheldigt resultat ved overdiagnosticering af kvinder kan blive, at antallet af kræftdødsfald tilsyneladende falder. Lægerne kan nu “kurere” kræftsygdomme, som ikke alle ville have fået dødelig udgang alligevel. Der er derfor en vedholdende debat inden for lægevidenskaben: Er det virkelig så smart at teste raske patienter rutinemæssigt, selvom man tilsyneladende har gode resultater?
Skrevet med andre ord kan det være en fordel at undgå unødig mammografi. Mange læger anbefaler kvinder selv at mærke efter, om der skulle være opstået en knude på kroppen. Og reagere derefter. Tal med en læge om de nærmere omstændigheder ved en undersøgelse, hvis du er i tvivl.
Hvordan foregår brystundersøgelsen?
Har man taget beslutningen – eller er blevet anbefalet en mammografi – kan man selv være med til at tage sine forholdsregler. På selve undersøgelsesdagen må man nemlig ikke bruge pudder eller creme på brystområdet eller i armhulerne.
Selve mammografien foregår som følger: Brystet, der skal undersøges, klemmes fast mellem to plader. Blot i få sekunder mellem hver plade. Og i det tidsrum tages røntgenbillederne. Hvis brystet i forvejen er ømt, kan mammografien være en lidt ubehagelig oplevelse, men det er altså hurtigt overstået.
Dernæst får lægen billederne og man bliver typisk blive sendt hurtigt hjem, mens lægerne studerer resultatet. Det kan nemlig være svært at finde et forstadie til kræft, selvom tegnene er på billedet. Og det er jo typisk for at undgå at problemet vokser sig stort, når man foretager denne undersøgelse. Lægen har brug for tid.
I nogle tilfælde suppleres mammografien med en ultralydsscanning. Og såfremt man mener, at der kan være en knude i brystet, tager man en celleprøve med en tynd nål. Således opnår man vished om brystets tilstand.