På udkig efter en tilbudsrejse?
Lad os slå det fast med det samme: Markedet er enormt. En tilbudsrejse dækker et kæmpespekter – lige fra en weekend i Hobro til en (relativt) billig rejse til Argentina, via flyselskabernes seneste tilbud på restpladser.
Grundlæggende kan man sige, at hvis man har mulighed for at rejse uden for højsæsonen, ja, så har man også gode muligheder for at finde en god og billig tilbudsrejse. Men man kan også gå sommerferien i møde med is i maven – og så vente til de rigtige restpladser bliver udbudt til halv pris.
Ulempen ved denne fremgangsmåde er naturligvis, at man risikerer at der er optaget på drømmedestinationen. Så tilbudsrejser henvender sig til den fleksible rejsende, som enten ikke er afhængig en speciel dato, eller som er fleksibel i forhold til, om ferien skal gå til Bulgarien, Tyrkiet eller Marokko.
Populære tilbudsrejser til Sydeuropa
Mange danskere efterspørger tilbudsrejser til de varme sydeuropæiske lande. Det er forståeligt, for der er tale om fantastiske lande med både en rig kulturarv og et herligt varmt klima, som kan få enhver vinterbleg dansker til at slikke sig om munden. Og man bliver ikke ruineret i Sydeuropa. Mens en destination på et fremmed kontinent næppe kan gøres under 10.000 kr – selvom det er en afbudsrejse.
Imidlertid skal det indskydes, at både Nordafrika og Fjernøsten – særligt Thailand – byder sig til med tilbudsrejser på en række fabelagtige rejsemål.
Hvordan får jeg det billigt?
Hermed nogle klassiske tips til de billige rejser:
- Du skal være fleksibel med dine datoer for ud- og hjemrejse. Hvis du vil rejse i uge 27, skal du søge på for eksempel mandag, tirsdag og onsdag i stedet for kun en dag
- Undgå at rejse fredag, lørdag og søndag. Især lørdag er dyr, fordi den ofte er ”skiftedag”. Tirsdag og onsdag er som regel de billigste rejsedage
- Traditionelle feriedestinationer er de billigste, fordi der er mest konkurrence på de ruter. Du kan altså spare penge ved at vælge Kos og Mallorca – frem for små ukendte perler
- Bestil i god tid, men ikke i for god tid. Hvis du bestiller rejse til New York et år i forvejen, så ved flyselskabet, at den rejse skal du bare på, og derfor bliver prisen høj. Det samme, hvis du booker et par dage før, med mindre der er tale om deciderede restpladser. To-tre måneder før er tilpas
- Husk, at det er ikke alt, der ser billigt ud, som er billigst i sidste ende. Lavprisselskaber sælger godt nok billige billetter, men du skal betale ekstra pr. bagage. Og de flyver ofte til en lufthavn, der ligger længere væk fra byen, og dermed får du ekstra udgifter til bus eller taxa – for slet ikke at tale om besværet!
- Undersøg både flyselskabernes og hotellernes børnerabatter. Ikke alle søgemaskiner viser børnerabatter, og derfor kommer du til at betale for meget for børn
- En mellemlanding kan reducere prisen i forhold til en direkte flyvning
- Og sidst, men absolut ikke mindst: Rejs udenfor sæsonen
Alt inklusiv – tilbudsrejser
All inklusive ferieformen vinder mere og mere frem, især blandt børnefamilier, mens også på generationsferien, hvor farfar, far og lille Peter er på tur sammen. Formen kan spare en masse diskussioner, fordi alt er lagt til rette. Den er især anvendelig ved ukompliceret strandferie, fødderne i vankanten og tilknyttet luksushotel med gode aktiviteter.
All inclusive rejser har mange fordele. Alt inkluderet. Alt. Også fri bar. Selvom priserne nedenfor kan lyde høje, så læg lige sammen hvad du normalt bruger på en ferie. Alt inklusiv!
Hvad skal jeg passe på?
Se dig godt omkring. Aviserne tjener gode penge på annoncer på tilbudsrejser, og der er gode tilbud at finde i weekendens rejsesektioner. Derudover er nettet den bedste mulighed for at finde tilbudsrejser, og det er til gengæld en jungle. Mange tilbudsrejser er helt på højde med ”normale” rejser, de er simpelthen billige fordi det er uden for sæson, eller fordi rejseselskaberne skal af med de pågældende rejser.
Det er imidlertid meget vigtigt at passe på, når man køber billige rejser. Ligesom med alt andet, man køber billigt, vil der være en tendens til at kvaliteten er dårlig. Det kan være i form af de sidste overskudsværelser – uden vinduer. Eller en lejet bil , som ikke kan køre over 80 km/t. Det kan være hvad som helst, og det er vanskeligt at sætte nogle konkrete regler op for tilbudsrejser. Men man kan forsøge at sikre sig, at man har klare linier med rejseselskabet og at man f.eks. har set detaljerede billeder af det hotel, man skal bo på.
Så kig dig for – og god tilbudsrejse!
#1 by Elna on 28. oktober 2012 - 13:47
Citer
Tak for de tip,s øh jeg glæder mig bare til den dag, jeg ville kunne rejse