Trådløs alarm eller fast?

Har du besluttet dig for at installere en alarm? Så kan du roligt tage den næste beslutning. En trådløs alarm er at foretrække og den fungerer på samme måde som en almindelig alarm – bare uden kabler til diverse sensorer på vinduer og døre.

Den trådløse alarm kaldes også for en GSM-alarm. Trådløse alarmer bliver mere og mere udbredte af den indlysende grund, at du ikke skal til at trække kabler rundt i hele huset. Det er dit valg, men en trådløs alarm er altså klart nemmere at have med at gøre. Imidlertid er ulempen at, den kan være mindre pålidelig, siden det trådløse system er mere udsat end det faste. Men det er utrolig sjældent, at dette i praksis er et problem, da de trådløse alarmer fungerer godt. Problemet er minimalt, og det kommer an på alarmen, du vælger. Søg info om den pågældende model.

Hvordan virker den?

Om du er repræsentant for en virksomhed eller bare skal have en alarm i dit private hjem, skal du have bevægelsessensor – eller vibrationssensor – installeret samt en panel med adgangskontrol. En trådløs tyverialarm i din private bolig skal være let at betjene. Alle skal kunne bruge den i hjemmet, også selvom de ikke betjener sig af den jævnligt og kun er på kort besøg. Og i virksomheden skal systemet kunne bruges af medarbejdere, der ikke er vant til at håndtere tekniske hjælpemidler.    Mange mennesker stejler automatisk, når de står over for moderne teknik, og her er det vigtigt, at den trådløse alarm ikke virker umulig, eller for avanceret at benytte.
Du kan desuden dele det sikrede område op i zoner. Du kan slå nogle af zonerne fra, så et natligt toiletbesøg ikke udløser ragnarok. Eller en medarbejder kan få lov at arbejde over uden at blive angrebet af udrykningsstyrken. Særligt i virksomheder kan ”sikre zoner” være hensigtsmæssige.

Priser på trådløse alarmer

Det er svært at beskrive priser, fordi der er mange tilbud. Imidlertid kan trådløse alarmer købes fra omkring 500 kr. og opefter for en model, der ikke har kontakt til en alarmcentral, men som hyler OG ringer rundt til familie eller venner i tilfælde af indbrud. Altså uden abonnement til en sikkerhedscentral med ansat personale, der står klar til at rykke ud. En alarm med abonnement, kan købes fra omkring 1.000 kr. og opefter.

I øvrigt kan forsikringsselskaberne godt li’ alarmer. Helt konkret giver de fleste forsikringsselskaber rabat på din indboforsikring, hvis du har en godkendt type installeret, og det er ikke nødvendigt med et abonnement for at få rabat hos forsikringen.

En nedsat forsikringspræmie kommer så oveni den åbenlyse fordel i, at alarmen efter al sandsynlighed forhindrer indbrud. En alarm er således ofte en god investering, som kan tjenes hjem på sigt. Også hvis den ikke forhindrer et indbrud, men ”bare” sparer dig penge på de faste regninger.
Det er ofte muligt at forhandle priser på trådløse alarmer til virksomheder.