Ultralyd er lydbølger, som gør det muligt at danne billeder af kroppens indre. Ultralydsscanninger kan i visse tilfælde erstatte røntgenundersøgelser, men fungerer ofte i samspil med andre typer undersøgelser.
Ved en ultralydsundersøgelse sendes lydbølger ud fra en transducer, hvorefter de bliver kastet tilbage til et måleapparat. Når lydbølgerne rammer noget på deres vej gennem kroppen, bliver signaler sendt tilbage til scanneren, og på den måde kan man danne sig et billede af f.eks. et foster.
Ultralydsscanninger bliver nemlig i stort omfang brugt til at danne billeder af fostre. Men det er også en populær måde at danne sig et overblik over kroppens indre organer. F.eks. diagnosticerer man ofte mave-, tarm- og leversygdomme ved hjælp af ultralydsscanninger. Man kan imidlertid også lave ultralydsscanning af hjertet. Undersøgelsen kan vise strømmen ind og ud af hjertekamrene, og ultralydsscanningen kan dermed afsløre om hjertet pumper for lidt eller for meget blod, ligesom lægerne – via scanningen – kan fremkalde billeder af hjerteklapper og hjertekamre.
Sådan foregår en ultralydsscanning
Det gør ikke ondt at blive ultralydsscannet. Mange gravide har imidlertid nogle gener, fordi man bruger koldt gele i forbindelse med scanningen. Det slimede stads bliver påført maven, men denne gene må dog betegnes som værende i småtingsafdelingen.
Hvordan en konkret ultralydsscanning bliver udført, afhænger af formålet med den pågældende undersøgelse. Hvis en gravid kvinde f.eks. skal have undersøgt sin mave, vil hun blive bedt om at lægge sig på ryggen så sygeplejersken – eller lægen – kan komme til.
For at sikre forbindelse mellem kroppen scannerhovedet bliver en portion af førnævnte gelé fordelt på huden, lige over livmoderen. Selve scannerhovedet er en lille rulle, som sygepersonalet bevæger frem og tilbage. Apparatet udsender nu lydbølger gennem kroppens hud og muskler.
Dernæst bliver lydbølgerne oversat til et billede, der bliver vist på en fjernsynsskærm, så alle omkring sygesengen kan kigge med – og forhåbentlig nyde det mirakuløse syn af et lille raskt foster. Det er dernæst muligt at få et billede af scanningen med sig hjem.
Andre ultralydsscanninger bliver foretaget ved at apparatet bliver benyttet nær kroppens naturlige åbninger, såsom munden eller skeden. Den konkrete metode kommer imidlertid meget an på den konkrete undersøgelse. Hør evt. det relevante personale om fremgangsmåden, når du har fået en henvisning til en ultralydsscanning.
Bivirkninger
Ultralydsscanning er en udbredt forundersøgelse, fordi proceduren anses for at være helt ufarlig. Man kan derved undgå indgreb, der involverer langt større risiko.
Imidlertid er den høje sikkerhed ikke helt uden bivirkninger, så at sige. En ultralydsscanning giver nemlig ikke et lige så korrekt og præcist resultat, som resultater opnået ved andre procedurer. Visse andre undersøgelser går nemlig mere ind i kroppen via f.eks. kikkertundersøgelser eller åbning af kroppens væv. Altså er der tale om bivirkninger i den forstand, at undersøgelsen ikke er superpræcis. Men den er i reglen rigeligt god nok til at afsløre, om der er et problem.
Ofte vil man så følge op på en ultralydsscanning ved at gennemføre en bredere undersøgelse, såfremt ultralydsscanningen har afsløret problemer.