Varmepumper, kold luft ind, varm ud eller viceversa
Var det noget med en billig og effektiv aircondition til de varme sommerdage. Eller et lille varmeapparat til vinteren. En varmepumpe er et anlæg, der via en kompressor enten nedkøler eller opvarmer luft i et lukket system. Hvis varmepumpen også kan køle ned, kaldes det for et reversibelt anlæg. Er varmepumpens funktion mere rettet mod opvarmning, hvorfor en varmepumpe teknisk fortalt optager eksempelvis stuetemperaturen og omsætter den optagede varmeenergi til højere varme. Dette kan du direkte mærkes i form af en varmere stue. Varmepumpens kompressor er så effektiv, at du i snit får varmeenergi, der er op til fem gange større end den tilførte drivenergi (varmepumpens strømforbrug).
Overskudsvarme
Overskudsvarme fra industrielle processer kan enten direkte eller i forbindelse med varmegenvindingsanlæg anvendes som varmekilde med et godt resultat. Også overskudsvarme, der bortventileres fra stalde kan anvendes som en særdeles god varmekilde til varmepumper.
I Danmark er det mest almindeligt at anvende vedvarende energi som varmekilde til varmepumper i form af solenergi, enten direkte via solpaneler og energifangere eller ved akkumuleret solenergi i udeluft, i de øverste jordlag , i sø, å eller havvand. Drivenergi til varmepumper har hidtil primært være elenergi (små varmepumper), samt naturgas, dieselolie og vandkraft (store varmepumper). Der satses nu på udvidet anvendelse af forskellige gasser f.eks. udover N-gas, LPG-gas (“flaskegas”), biogas/-biodiesel og lignende som drivenergi. Også direkte/indirekte anvendelse af vindkraft, solceller og forskellige former for biomasse er teknologisk umiddelbart anvendelige som drivenergi i varmepumpesammenhæng.
Energikrisen kickstartede varmepumper
I Danmark har interessen for anvendelse af specielt små varmepumper til boligopvarmning været tilstede siden begyndelsen af 1950’erne. I perioden op til den første danske energikrise (1970-1975) var det kun en lille kreds af “pionerer”, der eksperimenterede med de små varmepumper. Energikrisen udløste en massiv indsats i form af energisparekampagner, tilskud til energibesparende foranstaltninger samt energiforskningsprogrammer, alt sammen med henblik på at reducere det samlede danske energiforbrug, samt at gøre Danmark uafhængig af import af olie og gas.
I perioden 1975-1980 udvikledes de første kompakte varmepumpeunits til opvarmning og forsyning med varmt brugsvand – primært til småhusområdet.
I 1980 blev der vedtaget en lov, hvorefter der kunne opnås tilskud til anlæg, der udnyttede vedvarende energikilder, herunder varmepumper. Denne tilskudsmulighed bortfaldt den 31. december 2001.
Hvis man i stedet anvender den faktiske CO2-emission, som elselskaberne i dag anvender,og som fremgår af deres “Grønne regnskaber”, er reduktionen i forhold til oliefyrsdrift 50-60%.
Privatøkonomisk viser resultaterne, når der ses over en 20 årige periode, at el-drevne varmepumper i forhold til konventionel og kondenserende oliefyrsdrift, udviser en udgiftsbesparelse på ca. 30%.
Anlægstyper
Der findes en del typer af varmepumpe-anlæg: Jord til vand, luft til vand, luft til luft. Men den mest almindelige type varmepumper er luft/luft, hvor varmen fra udeluften optages og via kompressor systemet afgivet til boligen. Denne type bruges oftes til privat boligopvarmning men også på fabrikker, hvis industrielle processer afgiver betydelige mængder opvarmet overskudsluft.
Varmepumper anvendes også til stalde og ofte til at holde fugtigheden nede i f.eks. svømmehaller.
Varmepumper er en effektiv, billig og miljøvenlig løsning både i forhold til opvarmning og nedkøling. Danmark har i årtier perfektioneret varmepumperne, af dansk producent, så du også her med ro i sindet kan, og ofte bør, købe dansk. Du skal have en installatør på opgaven, da en varmepumpes placering er afgørende for dens effektivitet – og energibesparelse.